Produkter
Portrætterne
Portrætterne optages oftest indendørs. Her kan institutionen vælge den traditionelle portrætform eller eventuelt noget mere kreativt. Det er også muligt at lave udendørs portrætter, hvis institutionen måtte ønske det - og vejret tillader det. Fotografen laver flere optagelser af hvert barn. Forældrene har mulighed for selv at vælge baggrundsfarve eller overlade valget til fotografen. Ønsker forældrene selv at vælge baggrundsfarve, bør de være opmærksom på ikke at vælge en for mørk baggrund (sort og koksgrå), hvis deres barn er meget mørkhåret (pas på med for mørkt tøj til mørk baggrund).
Gruppefoto
Gruppefotoet optages ude eller inde, alt efter ønske og vejrforhold. Vi anbefaler som regel udendørs gruppefotos, hvis vejret tillader det. Det giver en dejlig naturlig og levende stemning. Her er der ligeledes mulighed for at vælge standardopstillinger eller mere kreative opstillinger. Gruppefotoet optages altid i farve.
Andre produkter
Udover portrætter og gruppefotos er der mulighed for bestilling af andre produkter, f. eks.:
- Forstørrelser
- Musemåtter
- Puslespil
- Nøglering
- Gavekort
- Indbydelser/takkekort
Sådan får du billederne
Forældrene har på forhånd udfyldt en tilmeldingsseddel med deres bestilling. Denne bestilling lægger vi på nettet efter fotograferingen.
Alle, der har tilmeldt deres børn til fotograferingen, kan via hjemmesiden se de forskellige optagelser, der er taget af deres barn. På hjemmesiden har forældrene mulighed for selv at vælge mellem forskellige optagelser og derefter selv sammensætte den billedpakke, de måtte ønske. Der kan frit vælges mellem farve, sort/hvid og sepia (bruntonet). Der er også mulighed for at vælge udtonede billeder.
Til de forældre, der ikke ønsker at benytte sig af køb/bestilling på nettet, er der mulighed for at få en billedpakke med hjem til gennemsyn uden købetvang. Billederne kan så frit købes (arkvis eller hele serien) eller returneres inden for 2 uger fra modtagelsen.
Priser oplyses ved at kontakte os på telefon 3641 8053 eller mail@skole-foto.dk
.